Det ser skidt ud. Og det lugter, som det ser ud.
Fysisk helbred er én ting. Mentalt helbred er en anden. Det kan godt være, at vi ikke bliver syge af Corona, men vi ender sandsynligvis i et sygt og forgældet samfund, hvis vi ikke ændrer vores nuværende hjælpepakkestrategi.
Hvad nu hvis vi kunne give folk en pause, have hospitaler uden panik, afslappede udlejere og investorer og en stat, der ikke behøver at vælge mellem arbejdsløse og døde.
think.dk har udviklet denne alternative hjælpepakke for at sikre en positiv afslutning på denne svære tid – hvor lang den så end måtte blive – og for at fordele byrden mere rimeligt og retfærdigt. På denne måde kan vi alle komme godt igennem og ud af krisen, måske endda bedre stillet end før.
Forslaget
Forslaget består af 4 initiativer, som kombineret letter det finansielle og professionelle pres for alle – og tillader os at håndtere det personlige pres på en bedre måde. Det reducerer risikoen for fyringer og konkurser drastisk – også for staten.
1: Vi fryser al gæld
Dette inkluderer en fastfrysning af alle lån og realkreditlån på niveauet fra 9. marts. Ingen renter kan tilskrives. Ingen afdrag er påkrævet. Ingen yderligere gæld kan etableres. Dette skal gælde indtil vi er igennem krisen.
En lang kæde af forhold, der giver økonomisk pres bliver afbrudt og det vil påvirke alle, der har gæld, positivt – og det er mere eller mindre alle.
- Individer og virksomheder behøver ikke at afdrage på deres lån og de behøver heller ikke at bekymre sig om, at den vokser ud af kontrol. Dette vil øge likviditeten og muligheden for at håndtere den omskiftelige situation.
- Udlånerne kan ikke tjene penge på forrentningen af deres udlån i denne periode. De må lide det tab – på lige fod med størstedelen af os andre. Husk på, at udlånernes gæld også bliver fastfrosset.
- Staten behøver ikke udstede usikre garantier for yderligere låntagning for at holde virksomhederne kørende og undgå fyringer.
I det hele taget vil langt størstedelen drage fordel af dette. De få, der måske ser ud til at tabe, tager faktisk blot en midlertidig indtægtsnedgang (ligesom resten af os), mens de derved sikrer den langsigtede indtjening ved at reducere antallet af konkurser. Dette letter samtidig staten for en enorm byrde.
2: Vi annullerer al husleje
Alle huslejebetalinger for husstande og selskaber annulleres under krisen. Husleje akkumuleres ikke og skal ikke betales på et senere tidspunkt.
Endnu en lang kæde af forhold, der giver økonomisk pres, bliver midlertidigt afbrudt, hvilket vil frigøre størstedelen af virksomhedsejerne fra dette massive pres. Det giver samtidig lejerne en håndsrækning, der minder om den, der er blevet givet til husejerne igennem fastfrysningen af gæld.
- Lejerne skal ikke betale husleje, så længe vi er lukket ned. Du kan blive, hvor du er og du behøver ikke at bekymre dig om, hvorvidt du har råd til at blive boende.
- Husejerne behøver ikke at afdrage på deres lån via fastfrysningen af gæld.
- Virksomhederne skal ikke betale husleje for deres butikker, fabrikker eller kontorer. De kan midlertidigt lukke ned uden at underminere deres egen eksistens.
- Udlejerne kan ikke opkræve husleje i deres ejendomme i denne periode – og dette vil reducere deres indtjening. Men det vil også effektivt reducere antallet af konkurser og dermed øge chancen for at ejendommene kan bevare deres værdi. Så i sidste ende er dette også, i høj grad, i deres interesse. Hvis udlejerne har gæld, vil denne også være fastfrosset.
- Staten slipper for at betale huslejekompensation til virksomhederne for at undgå konkurser og fyringer.
Det økonomiske pres er nu blevet tilpasset til nedlukningstilstanden for alle. Udlejerne kan være optimistiske omkring deres investeringer, da vi kan undgå en finans- og boligkrise, der ellers ville svække deres investering betragteligt. Og staten er blevet lettet for den økonomiske byrde af at bære os alle igennem dette.
3: En Corona-kriseydelse
Alle, der ikke arbejder, vil modtage et fast månedligt beløb på DKK 3.000,- med et supplement på DKK 1.000,- pr. barn. Alle andre offentlige ydelser bliver sat i bero.
Dette minder lidt om et forsøg med borgerløn – men vi er nu i stand til at udføre eksperimentet under meget specifikke og understøttende forhold. På grund af de foregående initiativer, kan kriseydelsen være betragteligt lavere, end hvad der ville være nødvendigt under normale omstændigheder.
- Arbejdstagere kan og bør tage så meget ubetalt orlov som muligt. Hvis du skal arbejde, fordi du udfører et job, der er nødvendigt for samfundet, så får du løn som normalt.
- Virksomhederne skal ikke bekymre sig om at betale løn til ansatte, der ikke arbejder. Hvis folk arbejder, skal de have løn som normalt.
- Staten behøver ikke at betale lønkompensation til virksomheder for at undgå fyringer af de ansatte. De behøver derfor ikke at bekymre sig om, at arbejdsløsheden vokser til et uoverskueligt og måske uopretteligt niveau.
Vi har reduceret leveomkostningerne til et minimum – og vi har penge til mad og basisfornødenheder. Vi behøver ikke gå på arbejde af økonomiske årsager. De, som er tvunget til fortsat at arbejde, får indirekte en passende belønning for deres indsats – en normal løn og meget reducerede udgifter.
4: Gratis internet og telefoni
Alle telefon- og internettjenester gøres gratis i denne periode. Internationale opkald er ikke inkluderet – med mindre den omkringliggende verden følger vores eksempel.
Forbindelsen er vital i denne periode, der ellers er præget af adskillelse. Det er vigtigt, at vi opretholder kommunikationen – både for at modvirke isolationen, men også for at forbinde forskere og iværksættere og muliggøre udviklingen af nye initiativer.
- Alle forbliver forbundet
- Staten dækker midlertidigt alle grundlæggende omkostninger forbundet med at drive telefoni og internet, og alle betalinger for disse tjenester stoppes. De eksisterende udbydere bevarer ansvaret for at holde netværkerne kørende, men da alle netværkerne kombineres i denne periode, skal der ikke betales gebyrer for at krydse netværksgrænserne.
- Netværksoperatører vil miste indtægter fra disse basisydelser – men de kan opretholde indtjening fra deres andre forretningsområder. De må acceptere denne byrde på samme vilkår som resten af os – og da deres gæld er fastfrosset og deres husleje annulleret, vil de også være i stand til at holde hovedet oven vande. De kan få dækket alle direkte, strengt nødvendige omkostninger, der er forbundet med at holde netværkerne i gang.
Et relativt lille initiativ for at forblive forbundet – og undgå de ukendte psykologiske bivirkninger af isolationen og den fysiske afstand over en længere periode. Vi har fået tiden – lad os sikre at vi kan vokse tættere på hinanden og investere i fremtiden.
Det, der falder udenfor
Vi har andre ressourcer end staten. Vi har nu tid til at hjælpe. Det er det, vi må gøre.
Nogle institutioner og organisationer får måske ikke al den nødvendige hjælp fra dette forslag – måske har de driftsomkostninger, der ikke kan reduceres, selvom de lukker ned, for eksempel dyreparker, som stadig skal passe dyrene, selvom der ikke kommer gæster i parkerne. I disse tilfælde appellerer vi til fonde og individer, om at hjælpe med at løfte byrden – både finansielt og praktisk.
Konklusion
Hvis vi gør det her, går vi så konkurs? Nej. Behøver vi at afvikle virksomheder og fyre medarbejdere for at reducere omkostningerne? Nej. Behøver vi at gå igennem endnu en finansiel krise? Nej.
Og allervigtigst – behøver vi at gå på kompromis med folkesundheden af hensyn til økonomien? Nej.
Nu har vi åbnet for et spektrum af nye muligheder for at bruge denne periode produktivt – fremadrettet. Vi er alle i samme båd – og hvis vi deler byrden rimeligt og retfærdigt, så kan vi allesammen komme igennem og have noget at se frem til på den anden side.
Vi kan bruge denne tid på at overveje, hvad der egentlig er vigtigt for os og vende tilbage til en eller anden form for normalitet, stærkere, klogere og en smule bedre forberedt.
Dette er for os allesammen. Kræv en bedre hjælpepakkestrategi. Nu.
Du kan være med at skabe en ny debat – hjælp os med at dele.
Comments
No comments yet.